Sommer
En stor del af lifterne kører om sommeren og pistene bliver benyttet af vandrere og mountain-bike udøvere til at blive transporteret rundt i området.
Byen tilbyder et stort udvalg af aktiviteter for såvel børn som voksne fra diverse boldspil for hele familien til vilde nedkørsler på mountain-bikes.
Man kan spille golf på en 9-hullers bane som er lige så fysisk og teknisk udfordrende som var den en 18-hullers bane. Der findes herudover en lang række baner indenfor rimelig afstand, så man kan udfordre sig yderligere med bl.a. en PGA turneringsbane i Evian. I Avoriaz findes også mulighed for at lære at spille golf.
Er man mere til tennis er der et større antal baner til rådighed med og uden instruktør.
Hører man til den magelige type kan man hoppe på ryggen af en hest og få sig en ridetur rundt i området.
I turistkontoret kan man leje udstyr til de fleste af de fritidsaktiviteter som man kan dyrke som bueskydning, badminton, petanque, skak, klatring, sæbekasseløb, mountain-bike, tennis, golf, volleyball, minigolf, fodbold, basketball og meget mere. Masser af muligheder så alle kan få deres lyst styret. Der bliver løbende arrangeret turneringer og konkurrncer af aktivitets staben på stedet.
Når det er sæson for river-rafting, er det også mulighed på floden, der bugter sig gennem Morzine området til Thonon-les-Bains.
Er man mere til at svømme, bade eller blot ligge i solen, er der også mulighed for det ved en smuk bjergsø ikke langt fra Avoriaz. Her kan man leje kanoer og kajakker m.v. og bevæge sig ud på de vilde vover. Rundt om søen er der en sti på ca. 5 km, så man kan få dækket sit behov for motion.
Man kan også vælge at køre helt ned til Genevesøen, hvor der i Thonon-les-Bains og Evian er et rigt udvalg af muligheder for at shoppe, sejle, bade og hygge sig. Er man mere spiller typen ligger der et internationalt Casino i byen Evian, hvor man kan få afløb for sine spille lyster.
Man kan også bruge byen som et pit-stop på vejen til den Franske eller Italienske riviera eller til sø områderne i Norditalien. Der er kun 5-6 timers kørsel til Nice og Cannes eller til Genova og Gardasøen og lidt længere til Venedig.
f.eks er tirsdag til tirsdag eller torsdag til søndag. Sommer i avoriaz byder på friluftsliv, mountainbike trails, trampoliner og meget mere. Lidt praktiske oplysninger, byen er også delvist lukket for biler om sommeren. Supermarkederne er lukket om sommeren (i visse perioder), køb ind i Morzine, inden i kører op til lejligheden.